Playmais er legetøj, som er lavet af 100% biologisk nedbrydelige materialer, såsom majs, vand og naturlige farvestoffer. Klodserne produceres ydermere CO2-neutralt, så den bæredygtige vinkel er tilgodeset 100%
Playmais er helt perfekt til udvikling af børns kreative sans og henvender sig til børn i alderen cirka 4 – 12 år, da sværhedsgraden bestemmes af barnet selv. Konceptet fænger dog også både teenagere og voksne, for når man først kommer i gang sammen med ungerne, er det svært at løsrive sig.
Klodserne kan let modelleres og formes og herefter bygges sammen ved hjælp af en fugtig klud. Næsten alt kan bygges – og klodserne kan klippes, skæres eller rives.
De byggede figurer kan bruges til mange ting – blandt andet:
* Man kan udstille dem / sætte dem til pynt på børneværelset
* Man kan lave dyr, mennesker, skabninger, køretøjer eller andet fantasifuldt, som kan bruges i en leg
* Man kan lave flade kollager til jule- og fødselsdagskort samt billeder. Netop collager er et perfekt sted at starte for de allermindste, da det rent motorisk er en nem måde at få klodserne til at blive til "kunst"